Forleden var jeg rastløs som så mange gange før
og jeg kender mig selv når jeg er i det humør
finder jeg ingen ro for længslen trænger sig på
så jeg låste min dør og begyndte at gå

Vidste egentlig ikke hvor jeg var på vej hen
men endte så til sidst ned' ved vandet igen
som det så ofte er sket når jeg har brug for at tænke
jeg satte mig ned på en af molens slidte bænke

Jeg ku' mærke jeg havd' brug for at reflektere
over mit liv og hvorfor jeg skulle bære
på så voldsomme hændelser og så megen smerte
sygdom angst og forvirring og år'ne hvor jeg lærte

Ikk' at ta' det for givet at jeg sku' ha' det godt
lært' at livet nemt ku' gøre ondt og være barsk og råt
mine egne tab - lille Rikke der døde
det regned' i mit hoved' dråberne var blodrøde

Jeg mindedes tiden i hospitalets vold
jeg så Rikke for mig ligge - livløs og kold
jeg tænkte på de mange ødelagte menn'skeliv
jeg fik tæt ind på livet og det skar som en kniv

Jeg opdaged' at tårerne var begyndt at trille
nedover mit ansigt som jeg sad dér ganske stille
jeg græd båd' at lettelse fordi jeg selv slap ud
og af sorg over dem jeg ha'de under min hud

De jeg aldrig ve' ku' glemme de der blev derinde
de der aldrig kom ud de der endte som et minde
i mit sind de hvis liv var totalt ødelagt
jeg fik dårlig samvittighed og følte afmagt

For det er noget dybt i mig der stadig gør så ondt
og ingen fred gi'r mig stikker til mig døgnet rundt
jeg føler jeg svigted' alle jer jeg lod tilbage
det' en ting der vil nage mig resten a' min' dage

For jeg mødte så mange fik så dyb sympati
med de der ikk' ku' hjælpes de som aldrig blev fri
for de frygtelige smerter der kan smadre et sind
når sjælen slipper fæstet og djæv'len lukkes ind

Jeg ville gi' ALT jeg har for at kunne hjælpe jer
der stadig er gemt væk men som virk'li' heden er
er jeg magtesløs kan kun fælde en tåre
mens jeg tænker på alle jer hvis skæbner er så hårde

De si'r der er en mening med hvert et liv der fødes
hva' med de der' uønskede svigtes og udstødes
folk klager over skattetrykket over dårligt vejr
det' banalt og latterligt når man kender til jer

Jeg har tænkt og tænkt men jeg finder aldrig svar
på hvorfor mange bukked' under og hvorfor at I bar
på en smerte i jer's sind så forfærd'li' og brutal
at I skal leve jeres liv låst inde på et hospital

Men jeg har oss' et ansvar overfor mig selv
jeg har få't en chance mer' så nu gælder det vel
om at udnytte den for der må være en grund
til at jeg slap ud og nu håber jeg så kun

Jeg kan holde fast i det som jeg har bygget op
mit lille univers der domineres af hip hop
at rappe skrive rim - å' male graffiti
min verden de værdier jeg altid har holdt fast i

Og den pige jeg har fundet - så nænsom og blid
mit livs kærlighed og jeg vil bruge min tid
sammen med dig min skat for jeg elsker dig for vildt
når du kysser mig og dine øjnes udtryk er så mildt

Og til alle jer jeg efterlod gemt væk og låst inde
jeg håber I må høre denne sang og måske finde
en lille smule håb I lever i mine tanker
og det vil I gøre så læng' mit hjerte banker